Endnu en dansk stjerne på vej til Premier League
Premier League råder i forvejen over danske stjerner i form af Mikkel Damsgaard, Mathias Jensen, William Osula og Joachim Andersen, men nu er endnu en på vej.
Aston Villa melder sig nu for alvor ind i kampen om den danske forsvarsspiller Thomas Kristensen.
På trods af de seneste års økonomiske udfordringer i Birmingham-klubben, forlyder det, at klubben er parat til at investere 187 millioner kroner i den tidligere AGF-profil.
AGF melder ud kort før guld-brag i Brøndby
Ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb (via TeamTalk) er interessen for den 24-årige midtstopper konkret. ‘TK’ har i denne sæson imponeret stort for Udinese med 28 kampe under bæltet, hvilket har vakt opsigt hos flere europæiske sværvægtere.
Selvom den italienske klub ønsker at forlænge med danskeren, meldes de villige til at sælge, hvis prisen på de 25 millioner euro matches til sommer.
The Villans skal i aktion mod Freiburg i Europa League-finalen, hvor der kan hentes endnu flere millioner til Englands næststørste by. Spørgsmålet er, om det kan være med til at bane vejen for en transfer af den blonde danske stopper.
Det står nu klart, at Arsenal møder Paris Saint-Germain i Champions League-finalen i Budapest den 30. maj. Nu hylder Michael Laudrup én ekstraordinær spiller. Læs mere.
Ny dansker til Premier League?
Aston Villa er dog ikke alene om interessen. Klubber som Tottenham, Juventus og AC Milan har tidligere været nævnt som mulige destinationer.
Med udsigten til et skifte til verdens største liga står Kristensen nu over for karrierens hidtil største spring.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.


















