Født på denne dag i 1935.

Det er en underdrivelse at påstå, at John ”Jack” Charlton voksede op i en fodboldgal familie. Han havde relationer til Milburn-slægten, der talte mange fodboldprofiler, heriblandt Newcastle-legenden Jackie Milburn.

Desuden var han storebror til Bobby Charlton, der jo – mildest talt – fik en storslået karriere. Fødebyen Ashington i Northumberland var et typisk kulminedistrikt, og fodbolden blev vejen for knægtene til en bedre økonomisk tilværelse end de sorte gruber gav udsigt til.

Problematisk brødreforhold

Spøjst nok var faren ret uinteresseret i fodbold, mens moren til gengæld var glødende fan af spillet med den lille runde. Desværre var brødrenes indbyrdes forhold ikke harmonisk.

Jack har nok ofte følt sig noget i skyggen af sin langt mere talentfulde lillebror. Bobby var en sublim tekniker med et fænomenalt overblik, og Jackie måtte søge andre retninger for at få sit potentiale indfriet.

Hans kvaliteter var ikke nær så iøjnefaldende og indlysende som brorens, så han måtte kompensere med hårdhed og fysisk styrke.

Hans højde og drøjde hjalp betragteligt. Tilnavnet ”Giraffen” var ikke tilfældigt. Han var lang og slank og særdeles stærk. Han oparbejdede en betydelig kompetence i luftspillet og var benhård i tacklinger og nærkampe.

I 1952 fik han – som 17-årig – kontrakt med Leeds United, og i løbet af nogle år overtog han John ”The Gentle Giant” Charles’ plads som centerhalf, idet waliseren blev rykket mere og mere permanent frem i angrebet (og så blev solgt til Juventus).

I begyndelsen af 1960’erne overtog Don Revie tøjlerne og styringen i Leeds, og man skulle egentlig tro, at den stærke og solide forsvarer var som skabt til Revies taktiske tilgang, men de to kom skidt fra start, og manageren insisterede i begyndelsen på at bruge Charlton som centerforward.

Revie foretrak unge spillere der kunne formes og modelleres i hans ”ånd” og koncept, og måske fandt han Jack for egenrådig. Efter en del turbulens faldt tingene imidlertid i hak. Charlton blev Leeds’ forsvarskrumtap, og Yorkshiremandskabet blev et af Englands – og Europas – bedste.

Legendarisk ”one-club-man”

Frem til 1972-73 spillede Charlton ikke færre end 762 kampe for Leeds. Han blev i dén grad synonym med Leeds Uniteds stærke kollektiv.

Det blev en levende (og sand) myte i de mange fortællinger om Don Revies ”broderskab” på Elland Road, at Charlton førte en famøs ”sort bog” over modstandere der havde gået hårdt til værks i nærkampe og luftdueller, og derfor stod til ”tilbagebetaling” og skulle neutraliseres med alle midler.

Leeds blev engelske mestre i 1969, FA Cup vindere i 1972, Liga Cup vindere i 1968 og tog UEFA Cup trofæet i 1968 og 71.

På landsholdet debuterede Jack i en sen alder, som lige knapt 30-årig i 1965. Det kan godt undre, at landsholdstræneren Alf Ramsey ikke forinden havde spottet Charltons kvaliteter, men da Tottenhamstopperen Mauriv´ce Norman blev skadet, måtte Ramsey finde et brugbart alternativ.

Samarbejdet med Bobby Moore gik op i en højere enhed. Moore var den ekvilibristiske, konstruktive midterforsvarer, mens Charlton var den traditionelle duelspiller. Tilsammen udgjorde de en verdensklasseduo, der fik en enorm indflydelse på Englands VM-triumf i 1966.

I alt spillede Jack 35 landskampe, men Ramsey så større muligheder i Evertons Brian Labone, der dannede makkerskab med Bobby Moore ved EM i 1968 og VM i 1970, hvor ”Giraffen” sad på bænken.

I 1973 indledte Charlton en langvarig og ret så succesfuld managerkarriere. Første udfordring blev Middlesbrough, som han førte op i 1. division i 1974 og til en meriterende 7. plads året efter. Recepten var ganske tydelig og klar: Kollektive dyder, hårdt arbejde og en godt organiseret defensiv.

Det var solidt, gedigent trænerhåndværk, men det var ikke specielt spektakulært, hvilket nok var årsagen til, at topklubberne ikke stod i kø for at få Charlton på lønningslisten. I 1977 tog han managerjobbet i Sheffield Wednesday, der dengang lå i 3. division, atter med mærkbar fremgang og en oprykning i 1980.

Efter en sæson i Newcastle United blev Jack chef for det irske landshold.

Mest populære englænder nogensinde

Det er ofte blevet hævdet, at Charlton er den englænder i hele historien der har haft størst popularitet i Irland. Jeg ved ikke om det er på en billig baggrund, men der er i alt fald overhovedet ingen tvivl om, at Giraffen var elsket på den grønne ø.

Tilgangen var ret simpel, men yderst effektiv. Irland spillede med traditionel britisk 4-4-2, lange bolde og højt pres.

På 10 år førte Jackie irerne frem til EM-slutrunden i 1988 og VM i 1990 og 94. Det var forbløffende resultater for en nation, der aldrig før havde kvalificeret sig til noget nævneværdigt i international turneringsfodbold.

Han blev udnævnt til irsk æresborger og modtog en række hædersbevisninger som udtryk for en taknemmelig nations affektion.

Jack Charlton gik bort i sin hjemby, Ashington, i 2020. 85 år gammel.

Det står nu klart, at Arsenal møder Paris Saint-Germain i Champions League-finalen i Budapest den 30. maj. Nu hylder Michael Laudrup én ekstraordinær spiller. Læs mere.