- Thomas Frank vender tilbage
Der har været usædvanligt stille omkring Thomas Frank, siden han i februar 2026 blev fyret som cheftræner i Tottenham Hotspur. Men nu brydes tavsheden. Den tidligere fodboldstjerne og nuværende ekspert Ally McCoist puster nu til ilden og peger på to konkrete destinationer for danskeren.
Selvom opholdet i det nordlige London endte i en fyreseddel efter blot 38 kampe, er Franks omdømme i London-området stadig fornemt.
I en debat på talkSPORT lagde Ally McCoist ikke skjul på, at han forventer at se den 52-årige dansker tilbage på sidelinjen i verdens bedste liga før end siden:
– Jeg kan sagtens se for mig, at Thomas Frank får jobbet hos Crystal Palace. Eller sågar Fulham-jobbet, hvis Marco Silva forlader klubben. Hans fremtid er stadig ret uvis, men han er den type træner, jeg nemt kan se vende tilbage til London hurtigt, lyder vurderingen fra McCoist.
Arven efter Tottenham-kaosset
Thomas Franks tid i Tottenham blev præget af intern uro og svigtende resultater, hvilket førte til hans afsked i februar, hvor han blev afløst af Igor Tudor (der siden selv er blevet erstattet af Roberto De Zerbi).
Mens Spurs har kæmpet en desperat kamp for overlevelse under De Zerbi, og senest fik en livsvigtig 2-1-sejr over Aston Villa, der sendte dem over nedrykningsstregen, har Thomas Frank brugt tiden på at sunde sig.
Både Crystal Palace og Fulham kigger angiveligt mod trænere, der har bevist, at de kan skabe stabilitet i Premier League over tid. Netop det speciale, Thomas Frank blev verdenskendt for i sin succesfulde tid hos Brentford.
Smider Brøndby-bombe: Han skal være ny træner



















