Medie: Klopp klar til Real Madrid-jobbet
Rygterne om Jürgen Klopp og Real Madrid har igen taget fart, efter meldinger fra spanske medier peger på, at klubben ser ham som en potentiel fremtidig løsning.
Situationen i den spanske hovedstad er blevet mere usikker, da presset vokser på cheftræner Álvaro Arbeloa efter en skuffende sæson uden trofæer og et exit fra Champions League mod Bayern München.
Ifølge rapporter fra flere spanske medier har Los Blancos endnu ikke taget en endelig beslutning, men de overvejer flere prominente navne.
José Mourinho nævnes fortsat som en mulighed, men skulle ikke være blevet kontaktet direkte, hvilket potentielt åbner døren for andre kandidater – herunder Klopp.
El Chiringuito TV meddeler således, at tyskeren med det colgategodkendte smil skulle være klar til at tage jobbet, hvis han får det tilbudt.
Se de vilde scener: Diego Simeone går totalt amok på Arsenal-stjerne
Klopp afviser dialog med Real Madrid
Dog har den tidligere succestræner i Liverpool selv forsøgt at dæmpe spekulationerne. I sin nuværende rolle hos Red Bull, hvor han arbejder med det globale fodboldsetup, har han understreget, at han ikke er blevet kontaktet af den spanske storklub.
Hans udtalelser antyder, at rygterne måske er mere medieskabte end reelle forhandlinger.
Samtidig nævnes profiler som Didier Deschamps og Mauricio Pochettino som mere realistiske bud, især fordi de kan være tilgængelige efter sommerens slutrunde.
Alt i alt er situationen stadig åben, men én ting står klart: fremtiden på Santiago Bernabéu kan snart tage en ny drejning.
Danmark skal ikke med til VM, men nu har DBU til gengæld bekræftet to sommerkampe. Her er alt, som du skal vide.

















