Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: 'Topspiller' lander på Anfield til sommer

29.04.2026 Kl. 20:52

Markus Babbel har lovet Liverpool-fansene, at de får en topklasse spiller at se på Anfield i næste sæson.

Nærmest et kvart århundrede, efter at tyskeren ankom til Merseyside, hentede The Reds hans landsmand Florian Wirtz i sommeren 2025 for 116 millioner pund.

Den 22-årige tysker kom til England med store forventninger til sit navn.

Han har vist små glimt af sin kvalitet i sin første sæson hos Liverpool, men udbyttemæssigt er det kun blevet til syv mål i 46 kampe, og det må siges at være undervældende for en spiller af hans kvaliteter.

I et interview med Get German Football News lægger Babbel dog vægt på, at det kan være svært at tilpasse sig livet i Premier League, og han er overbevist om, at Liverpool-fansene får det bedste at se fra deres nummer 7 i næste sæson:

– Det er en anderledes liga. Jeg havde det samme problem, dengang jeg skiftede til England. Det er en anderledes sport. Det går hurtigere. Det er sværere. Der er så mange topklasse spillere derude, og det er ligegyldigt, om du er Florian Wirtz. De andre spillere har ingen respekt for dig.

– De sparker dig ned. De forsøger alt, hvad de kan, for at stoppe dig i at excellere på banen. Det tog naturligvis en rum tid. Jeg vil sige, at det tog frem til december eller begyndelsen af januar, før han begyndte at levere.

– Det har været en smule uheldigt for ham hos Liverpool, for hele holdet har haft problemer. Hans statistikker, hvad angår antallet af skabte chancer, ligger på et højt niveau, men fordi at holdet underpræsterer og han er en af de dyreste signings, kun overgået af Alexander Isak, så er der en forventning om, at han kan score 15 mål og levere 30 oplæg. Det er tankegangen hos tilhængerne, men det er ikke så nemt for ham.

– Jeg mener stadig, at Liverpool kan få stor glæde af ham. Den første sæson er naturligvis ikke hans bedste. Han kan spille bedre, men der har været stor forbedring fra ham, og han lærer en masse. I næste sæson vil man se en Florian Wirtz i topklasse, siger Babbel til mediet.

LÆS OGSÅ: Stjerne skriver under med Manchester United: Seksdobler lønnen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce