Niels Frederiksen skaber store overskrifter i Polen
Niels Frederiksen har fået massiv opmærksomhed i den polske Ekstraklasa efter en opsigtsvækkende episode på sidelinjen.
Under Lech Poznańs 2-1-sejr over Pogoń Szczecin så danskeren rødt, da overtiden trak voldsomt ud.
Dommeren havde lagt syv minutter til, men uret rundede 100 minutter, før Frederiksen eksploderede og måtte holdes tilbage af fjerdedommeren. Situationen gik hurtigt viralt.
Erling Haaland gør grin med Arsenal-stjerne efter vital sejr
Niels Frederiksen forklarer raserianfald
Efter kampen forklarede den tidligere Brøndby-boss årsagen til udfaldet:
– Vores førstemålmand blev skadet i ugen op til kampen. Dermed stod reservekeeperen, som flere gange måtte have behandling for krampe.
– Mit budskab var, at de for alt i verden skulle sørge for, at han blev på banen. Han skulle kun ud, hvis han var ved at dø, sagde Niels Frederiksen.
Problemet var, at alle udskiftninger var brugt, hvilket skabte frustration hos den danske træner.
– Konsekvensen kunne blive, at vi skulle sætte en markspiller på mål, fortæller han til netmediet Bold.
Se klippet herunder.
Trods dramaet kunne Niels Frederiksen og kompagni efter slutfløjt glæde sig over sejren, der holder Lech Poznań i toppen.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.


















