Efter chok-skade: Liverpool vil købe afløser for 816 millioner
Liverpool er tvunget til at hente en afløser for Hugo Ekitiké efter hans alvorlige skade.
Den franske angriber har revet sin akillessene over, hvilket typisk betyder op til ni måneders fravær og lang genoptræning.
Dermed mister manager Arne Slot sin offensive nøglespiller, der med vigtige scoringer har været central i systemet. Uden Hugo Ekitiké mangler holdet både dybde, fleksibilitet og en stabil måltrussel.
Selvom Alexander Isak er tilbage, kan han ikke løfte ansvaret alene i en sæson med kampe på flere fronter. Alternative løsninger med Florian Wirtz og Cody Gakpo som falsk nier har ikke været overbevisende, og derfor er Merseyside-klubben reelt presset ud på transfermarkedet.
Her er semifinalerne i både Europa League og Conference League, hvor hele tre Premier League-klubber er repræsenteret.
Liverpool arbejder på stor transfer
Her kommer Anthony Gordon ind i billedet. Kantspilleren fra Newcastle har haft en stærk sæson og tiltrækker interesse fra flere storklubber, herunder Bayern München og Arsenal. Det meddeler TEAMtalk.
Meget tyder dog på, at Gordon har fået grønt lys til et sommerskifte, og hans ønske om at spille på Anfield kan blive afgørende. Prisen skulle lyde på svimlende 816 millioner kroner for englænderen, hvilket kan skræmme de fleste købere væk.
I skrivende stund står transferkampen dog mellem den tyske storklub og The Gunners, der begge er nået frem til semifinalerne i Champions League.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.


















