Eriksen melder ud om landsholdsfremtid
Christian Eriksen fortalte efter skuffelsen mod Tjekkiet, hvad han har af planer med det danske landshold i fremtiden.
Midtbanespilleren har landskampsrekorden og har været med i mere end 16 år på landsholdet. På trods af sine 34 år er han dog ikke færdig med at spille for Danmark.
Han gjorde det over for TV 2 dog samtidig klart, at han med sikkerhed ikke kommer med til VM-slutrunden om fire år.
På nuværende tidspunkt har han endnu ikke besluttet sig for, om han er klar til også at tage en eventuel EM-slutrunde om to år i Storbritannien og Irland med.
Til gengæld er han helt sikker på, at han endnu ikke ønsker at stoppe på landsholdet.
Eriksen melder ud om landshold
– Nej, ikke lige nu. Min plan var at tage VM med og så tage den derfra. Nu er der ikke noget VM, så må vi se, hvor vi står senere.
– Lige nu er det bare skuffelsen, der trykker, og det er pisseærgerligt, at vi ikke skal med, siger han til TV 2.
Christian Eriksen blev skiftet ind med omtrent 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid, og få øjeblikke senere scorede Joachim Andersen til 1-1.
I straffesparkskonkurrencen var Wolfsburg-danskeren den eneste med rødbedefarvet pas, der fik scoret.



















