Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kniv i hjertet på Guardiola: Stjerne meldes færdig

30.03.2026 Kl. 21:40

Det har ulmet i årevis, men nu er bomben sprunget i Manchester. Efter ni sæsoner med magi, titler og utrætteligt løbearbejde, har Bernardo Silva givet Manchester City den besked, som Pep Guardiola har frygtet mest.

Den 31-årige portugisiske midtbanemaestro er færdig på Etihad Stadium til sommer. Og denne gang er der ingen vej tilbage.

Ifølge en opsigtsvækkende melding fra Caught Offside er det ikke længere blot rygter og spekulationer. Journalisten Mark Brus har dykket ned i agentmiljøet, og meldingen er klokkeklar:

– Efter at have konsulteret kilder tæt på agentindustrien, er den klare besked, at Silva allerede formelt har informeret Manchester City om, at han forlader klubben denne sommer, skriver Brus.

Beslutningen betyder, at Silva forlader de engelske mestre ved kontraktudløb, hvilket efterlader City med en gigantisk opgave: Hvordan erstatter man hjernen i Peps maskinrum? Elliot Anderson fra Nottingham Forest menes ifølge TEAMtalk at være klubbens førsteprioritet. Hans salgspris lyder på 875 millioner kroner, men det er angiveligt ikke noget, der skræmmer The Cityzens.

Og trods stærk konkurrence fra ærkerivalerne, Manchester United, har klubben også set sig lun på Newcastles Sandro Tonali, som rapporteres at koste samme beløb. Når klubben har udset sig to midtbanestjerner, skyldes det, at også Ballon d’Or-vinderen fra 2024, Rodri, meldes på vej væk efter stor interesse fra Real Madrid.

Bernardo Silva har været limen i Manchester Citys dominans. Selvom han i flere år har været rygtet til både FC Barcelona og Paris Saint-Germain, har han hver gang leveret på højeste niveau. Det er blevet til flere Premier League-titler og en historisk Champions League-triumf.

Nu hvor han er i gang med sit sidste år af kontrakten, tyder alt på, at han søger en sidste stor udfordring i karrieren, og spørgsmålet er nu, hvem der vinder kapløbet om hans underskrift.

Samtidig forlyder det, at europæisk storklub forhandler med Mohamed Salah. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce