Efter fyring: Nu advares Neestrup
Søndag faldt hammeren i Parken, og Jacob Neestrup er fortid i FC København. En øjeblikkelig ottendeplads og et totalt kollaps i Superligaen blev endestationen for manden, der ellers førte klubben frem til Champions League-ottendedelsfinalen for blot to år siden.
Men mens støvet lægger sig over fyringen, har FCK mandag præsenteret deres nye frelser: Bo Svensson.
Situationen for de mangedobbelte mestre er intet mindre end katastrofal. For første gang i mands minde har FCK misset top-6, og nu stirrer klubben ind i en afgrund, der kan koste hundreder af millioner.
FCK skal vinde kvalifikationsspillet for overhovedet at få en chance for europæisk fodbold, men pokalfinalen mod FC Midtjylland på Kristi Himmelfartsdag giver også en tiltrængt livline til københavnerne, der dog langt fra kan anses for at være favorit, selvom det er på egen hjemmebane, at finalen spilles.
“Fem opkald på telefonen”
Trods den brutale afsked i København, er Jacob Neestrups navn stadig brandvarmt på den internationale scene. Det mener hans kollega, Johannes Hoff Thorup, der i dag træner østrigske Rapid Wien.
I et interview med Viaplay sender Hoff Thorup en klar besked til de klubber, der leder efter en ny chef:
– Jeg tror ikke, der er ret mange, der er i tvivl om, at han nok skal få et par opkald eller fem på sin telefon, lyder den kontante vurdering fra Wien.
“Pas på fælden”
Men selvom tilbuddene står i kø, advarer Hoff Thorup sin kollega mod at lade følelserne styre det næste skridt. Han kommer med et råd, som Neestrup bør skrive sig bag øret:
– Det, han skal finde ud af med sig selv, er, hvad type job han skal gå efter… Han skal nok også forsøge at undgå at springe på det første og det bedste, bare fordi man lige savner fodbolden, siger han.
Du kan se hele interviewet med Hoff Thorup i videoen øverst i artiklen.
Liverpool har to handler på plads, allerede inden sommerens transfervindue er begyndt. Læs mere her.



















