Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Markant melding: Cole Palmer giver grønt lys til chokskifte

29.03.2026 Kl. 10:14

Det startede som en drøm, men lige nu ligner Cole Palmers tilværelse på Stamford Bridge et mareridt, der kun kan ende ét sted: Hos barndomsklubben.

Selvom Cole Palmer fredag aften noterede sig for sin 13. landskamp for England i testopgøret mod Uruguay, er det ikke hans præstationer på banen, der trækker overskrifter i de britiske medier. Det er derimod de rygter, der lige nu sender rystelser gennem London.

En stjerne i frit fald?

Efter et svimlende skifte fra Manchester City i 2023, tog Palmer Premier League med storm. 38 mål i de første to sæsoner talte sit tydelige sprog: Chelsea havde fundet deres nye konge. Men i denne sæson er alt ændret.

Formkurven er styrtdykket i takt med de fysiske skavanker, og Palmer føler sig angiveligt fanget i nye systemer, der ikke komplementerer hans spillestil.

“Grønt lys” til Old Trafford

Ifølge en ny melding fra The Sun søndag morgen, er Palmer nu klar til at tage det ultimative skridt. Det er ingen hemmelighed, at han voksede op med Manchester United-sengetøj, og nu forlyder det, at han har givet grønt lys til et skifte til Old Trafford.

Men der er store forhindringer i vejen, for Chelsea ejer Palmer de næste syv år og anser ham som en urørlig brik på holdet.

Old Trafford-klubben jagter febrilsk en midtstopper og en venstre back, før der overhovedet er snak om offensive forstærkninger.

Det vil kræve en historisk transfersum at vriste ham fri af London, og en pris på 1,3 milliarder kroner er tidligere blevet nævnt som, hvad der skal til.

Mens transferrygterne svirrer, kæmper Chelsea en desperat kamp på banen. Manager Liam Rosenior sidder i et ekstremt varmt sæde. Selvom klubben ligger nummer seks, blot ét point efter Liverpool på den Champions League-givende femteplads, er fundamentet ved at krakelere.

Andetsteds er det kommet frem, at endnu en stjerne er klar til United-transfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce