Første gang i 14 år: Wirtz skriver historie på landsholdet
Florian Wirtz var flyvende for det tyske landshold, som slog Schweiz i en målrig testkamp fredag aften.
Liverpool-spilleren, der blev hentet til Merseyside i sommer for godt og vel en milliard kroner, var historisk god for Die Mannschaft.
Tyskland vandt med 4-3, hvor Wirtz noterede sig for både to scoringer og to målgivende afleveringer.
Dermed er han nu den første landsholdsspiller siden 2012, der har leveret fire målinvolveringer i én og samme kamp. Det meddeler Topskills Sports UK. Det var tidligere Thomas Müller, der stod bag den rekord.
De var Danmarks bedste spillere, da Nordmakedonien blev most. Læs fodboldhistoriker Michael Kjærbøls karakterbog lige her.
Wirtz løb med alle overskrifterne
Begge mål fra offensivprofilen var desuden mindeværdige. Det første kom efter en times spil.
Serge Gnabry tog et hjørnespark hurtigt, da han foretog en kort aflevering til Wirtz. Efter et kort træk sparkede teknikeren den ind bag en chanceløs Gregor Kobel i det schweiziske bur fra lang afstand.
Fem minutter før slutfløjtet var han på pletten igen, da han med en følt afslutning udplacerede Kobel på ny med scoringen til 4-3. Dermed kunne Julian Nagelsmann glæde sig over en sejr i testkampen.
Nu er det kommet frem, at landstræner Brian Riemer har truffet en stor beslutning før “finalen” mod Tjekkiet. Læs mere.


















