Tottenham overvejer Tudor-fyring: Her er den nye kandidat
Kriseramte Tottenham kan stå over for endnu et trænerskifte midt i sæsonen.
Sådan lyder oplysningen fra Sky Sports denne tirsdag.
Igor Tudor blev hentet ind som afløser for danske Thomas Frank, men den midlertidige kroatiske manager har haft vanskeligt ved at få holdet til at præstere.
Med blot én sejr i de seneste syv kampe ligger Spurs nu farligt tæt på nedrykningszonen, hvor der kun er ét point ned til West Ham.
Forlader de Englands fineste række vil det desuden kunne koste klubben over to milliarder kroner, ifølge BBC.
Flere navne er i spil til at overtage, herunder Roberto De Zerbi. Italieneren vil dog kun overtage jobbet i det nordlige London, hvis én betingelse bliver opfyldt.
Tottenham jagter ny cheftræner
Midt i kaosset peger medier som The Telegraph (via Pitch Wire) på Adi Hütter som ny kandidat.
Den 56-årige østriger har været ledig siden oktober efter afskeden i Monaco og kan blive den næste til at forsøge at redde Tottenham i denne sæson.
Hütter har tidligere haft ansvaret i RB Salzburg, Young Boys, Eintracht Frankfurt og Mönchengladbach. Derfor vil et potentielt job hos The Lilywhites være det absolut største til dato.
Det vil i samme tid betyde, at Tudor vil få sparket i den engelske traditionsklub.
Andetsteds forlyder det, at tre danskere er færdige i Wolfsburg. Læs mere.
United klar til vild sommer: Fire store handler kan ændre truppen

















