Rasmus Højlund skaber overskrifter før skæbnekamp
Rasmus Højlund er udset en vigtig rolle, når Danmark brager sammen med Nordmakedonien torsdag aften, når playoff-runden til VM begynder.
Manchester United udlejede angriberen til Napoli i denne sæson, hvor den blonde dansker har genfundet sin form og selvtillid. Derfor kommer han også til at starte inde på Brian Riemers landshold i semifinalen i Parken om to dage.
Landstræneren har desuden udtaget Kasper Høgh fra Bodø/Glimt og William Osula fra Newcastle, der begge kan få deres debut i den offensive linje i rødt og hvidt.
Nu har landstræner Brian Riemer udtaget landsholdet, hvor der er flere nye ansigter i truppen. I videoafspilleren herunder kan du høre mere om den forventede danske startopstilling.
Rasmus Højlund med klar besked
Før kampen mod nordmakedonerne har den danske spydspids taget bladet fra munden i et interview med TV2 Sport.
– Jeg synes, vi skal kvalificere os. Vi har stadig en gylden mulighed for at komme med, og det er en reel chance.
– Vi skal ikke møde Frankrig eller Tyskland for at kvalificere os. Det siger jeg med al respekt for Nordmakedonien og en mulig finale. Men jeg synes helt sikkert, der er en reel mulighed, og den skal vi gribe, lyder det kontante svar fra målmageren.
Der er kick-off torsdag klokken 20.45, mens Irland eller Tjekkiet venter på udebane den 31. marts, hvis og såfremt Danmark avancerer fra semifinalen.
Nu er det kommet frem, at en Premier League-træner kan være på vej til at afløse Kasper Hjulmand i Leverkusen. Læs mere.

















