Romano bekræfter nyt møde: Guimarães nærmer sig United
Manchester United forbereder en omfattende ombygning af midtbanen frem mod sommerens transfervindue, hvor Bruno Guimarães står øverst på ønskelisten.
Med udsigt til et farvel til Casemiro mangler klubben en ny styrmand centralt, hvor brasilianeren fra Newcastle anses som et ideelt match.
Hos The Magpies har midtbaneslideren været en nøglefigur under Eddie Howe gennem flere sæsoner, hvilket både øger hans værdi og kompleksiteten i en mulig handel.
Meget afhænger af klubbens jagt på Champions League – uden kvalifikation kan et salg blive aktuelt.
Nu har landstræner Brian Riemer udtaget landsholdet, hvor der er flere overraskelser i truppen. I videoafspilleren herunder kan du høre mere om den forventede danske startopstilling.
United vil have Guimarães
Nu meddeler transferjournalisten Fabrizio Romano til sin YouTube-kanal, at der er fremskredne forhandlinger mellem parterne.
Den velinformerede italiener beretter dog fortsat, at der er lang vej før en aftale er helt på plads. En sommertransfer virker dog ganske sandsynlig, hvis det rette bud lander på kontoret i det nordlige England.
Prisen ventes omkring 600 millioner kroner. Samtidig overvejer United alternativer som Sandro Tonali, Adam Wharton og Carlos Baleba i en strategi, der skal sikre generationsskiftet på midtbanen, hvor Manuel Ugarte ligeledes synger på sidste vers.
Andetsteds er det kommet frem, at FC Midtjylland skriver transferhistorie i dansk fodbold. Læs mere.


















