602 millioner: United forhandler med Guimarães
Manchester United planlægger en større fornyelse af midtbanen, hvor Bruno Guimarães er blevet topprioritet.
Med et muligt farvel til Casemiro til sommermangler klubben en ny leder centralt. Her passer Newcastle-profilen perfekt ind.
Hos den nordengelske klub har Guimarães været en bærende figur under Eddie Howe, og et skifte kan blive dyrt. En forestående transfer afhænger dog meget af klubbens mulighed for Champions League-kvalifikation.
Hvis The Magpies glipper en billet til den prestigetunge turnering, så skulle de angiveligt være villige til at slippe den tidligere Lyon-stjerne.
Guimarães nærmer sig United
Ifølge Fernando Kallas fra Reuters (via United Faithfuls) er der nu konkret dialog mellem parterne.
Prisen for brasilianeren skulle lyde på godt og vel 602 millioner kroner.
United ser brasilianeren som en nøglespiller i et nyt projekt med fokus på energi og kvalitet.
Samtidig overvejes alternativer som Sandro Tonali og Adam Wharton i jagten på den rette balance, mens De Røde Djævle også skulle forhandle med Carlos Baleba fra Brighton.
Strategien er klar. Michael Carrick vil skabe en balance mellem unge talenter og rutinede kræfter i en større genopbygning.
Andetsteds er det kommet frem, at FC Midtjylland skriver dansk transferhistorie. Læs mere.


















