Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Liverpool vil lade rekordsigning gå efter én sæson

18.03.2026 Kl. 08:38

Liverpool møder onsdag aften Galatasaray i Champions League. Her skal klubben forsøge at slå den tyrkiske storklub ud, efter at det første opgør i Istanbul endte 1-0 til tyrkerne. Nu er der nyt om en spiller fra The Reds.

Det forlyder nemlig nu, at Liverpool er klar til at lade rekordkøb forlade klubben efter bare én sæson på Anfield.

Liverpool hentede Milos Kerkez fra Bournemouth i sommeren 2025, og dermed satte klubben en rekord. Han blev nemlig den dyreste back i klubbens historie, og han slog den rekord, som Jeremie Frimpong havde sat en måned før ham.

Prisen lød ifølge Fabrizio Romano på 350 millioner kroner, og Kerkez fik kontrakt til sommeren 2030.

Det gjorde The Reds, fordi man anså Kerkez som en spiller, der kunne låse sig til positionen på længere sigt. Han var klubbens valg til at skulle afløse Andy Robertson.

Men nu lader det til, at klubben allerede er klar til at rykke videre fra Kerkez. For nylig lød det fra Tyskland, at klubben var klar til at betale mere end 375 millioner kroner for Eintracht Frankfurts Nathaniel Brown.

Og nu hævder en anden melding, denne gang fra Storbritannien, også, at Kerkez kan være på vej ud af vagten. Mediet Caught Offside hævder således, at Liverpool har travlt med at se Newcastles Lewis Hall i aktion, og at man ville elske at hente ham fra The Magpies.

Som det er tilfældet med Brown, vil Liverpool skulle af med en stor skilling for at hente en ny venstre back, der kan sætte sig på tronen. Hverken Hall eller Brown vil stille sig tilfreds med en status som reserve.

De seneste meldinger tyder på en manglende tro på ungarerens evner, og Liverpool lader til at være klar til at lade ham gå efter bare en enkelt sæson i den røde trøje.

Tidligere på sæsonen opfordrede Sky Sports-eksperten Gary Neville desuden Arne Slot til at droppe Kerkez.

– Virussen smitter. Det er ikke kun så småt ved at ramme venstre-backen. Venstre-backen er virkelig en bekymring. Han scorede i går aftes, men når man ser på hans præstation, skal han ud, synes jeg.

En ny straf kan ramme Chelsea, lyder det nu. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce