Liverpool blander sig: Vil stjæle stor United-transfer
Liverpool arbejder allerede på at forstærke defensiven frem mod næste sæson, hvor et muligt generationsskifte er på vej i bagkæden.
Usikkerheden omkring Ibrahima Konaté’s kontraktsituation og en længerevarende skade til Giovanni Leoni har fået klubben til at intensivere jagten på nye defensive profiler.
Klubben fra Merseyside har allerede sikret sig Jeremy Jacquet fra Rennes, men den unge franskmand slutter sig først til truppen til sommer. Derfor ønsker manager Arne Slot også en mere etableret stopper, der kan gå direkte ind i startopstillingen.
Tidligere var Marc Guéhi et varmt navn på ønskelisten, men englænderen skiftede i stedet til Manchester City. I stedet er fokus nu rettet mod Alessandro Bastoni fra Inter. Dog kan konkurrencen blive hård, da Barcelona ifølge TeamTalk i øjeblikket fører kapløbet om italieneren.
Samtidig kan Liverpool også miste en erfaren profil. Andy Robertson står til at kunne forlade klubben gratis til sommer, når hans kontrakt udløber. Her skulle Tottenham fortsat vise interesse efter en mislykket januaraftale.
Hvis skotten forlader Anfield, så skal klubben have fingrene i en backup til førstevalget i form af Milos Kerkez. Han er nu fundet i en London-klub.
Liverpool vil stjæle United-emne
I den forbindelse holder The Reds også øje med Antonee Robinson fra Fulham, der har imponeret i Premier League og også følges af Manchester United.
Det meddeler Sports Boom således.
Amerikaneren har dog døjet med flere skader i indeværende sæson, men har fortsat bevist, at han har et højt topniveau til at begå sig i en større Premier League-klub.
FC Midtjylland slog Nottingham Forest i Europa Leagues første ottendedelsfinale. Nu skaber midtjyderne store overskrifter i de engelske medier. Læs mere.



















