Efter brutal fyring i Tottenham: Topjob på vej til Thomas Frank
Det blev et kort og turbulent ophold for Thomas Frank i Tottenham.
Den danske træner nåede aldrig at få sat et stabilt præg på spillet, og to sejre i 17 kampe efterlod klubben faretruende tæt på nedrykningsstregen i Premier League.
Derfor indtraf dødstødet i sidste uge.
Med Spurs som nummer 16 og blot fem point ned til pladserne under stregen i den hjemlige liga har ledelsen handlet hurtigt. Thomas Frank er fortid, og kroatiske Igor Tudor er hentet ind som midlertidig løsning resten af sæsonen.
For Thomas Frank markerer fyringen et markant tilbageslag, mens Tottenham nu desperat jagter en ny retning – og point på kontoen.
Der var flere store transfers denne vinter i Premier League, hvor særligt Manchester City polstrede truppen. Her det store overblik.
Bringer Thomas Frank i spil til nyt job
Danskerens fremtid er nu blevet diskuteret på talkSPORT af værterne Simon Jordan og Jim White.
Her er meldingen, at Thomas Frank vil kunne finde tilbage til en ledende stilling i Premier League, men mener ikke, at det vil være i en ‘stor klub’.
– Er han blevet svækket? Selvfølgelig er han det. Men succes er ikke altid en lige linje. Han bliver nødt til at genopbygge sig selv lidt, men han er ikke i stand til at lede en stor klub. Han er helt klart i stand til at lede mindre klubber.
Værterne sætter den tidligere Brentford-boss i forbindelse med trænersædet i Crystal Palace, hvor Oliver Glasner er fortid til sommer.
– Et job i Palace kunne være et rimeligt job, men Palace-fansene vil måske sige: ‘Du sendte Tottenham ud i en nedrykningskamp, det vil vi ikke have noget af’, lyder det fra mediets eksperter.
Nu er det kommet frem, at Brighton-stjernen Carlos Baleba forholder sig til et chokskifte. Læs mere.


















