Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah-interview: Robertson afslører Liverpool-truppens reaktion

Af Morten Jørgensen
10.12.2025 Kl. 09:12

Mohamed Salah gav lørdag aften et meget omtalt interview, hvor han udtrykte sin utilfredshed med den nuværende situation. 

Egypteren er sur over, at han er blevet henvist til bænken og udvalgt som syndebuk i den engelske storklub. 

De frustrationer lod han få frit løb efter lørdagens opgør mod Leeds, og det var et interview, som efterfølgende har skabt chokbølger. 

Men hvordan blev det modtaget internt i Liverpool-truppen? Det svarede Andy Robertson på tirsdag aften, da The Reds havde vundet 1-0 ude mod Inter i Champions League-ligafasen. 

Robertson afslører reaktion på Salah-interview

– Vi taler om en af de bedste spillere, der nogensinde har optrådt for denne klub. Jeg kom i samme transfervindue som ham. 

– Uanset hvad der er sket, er det sket. Internt står vi alle sammen. 

– Det er ikke op til mig, hvad der skal ske. Det er op til andre mennesker. Jeg elsker at spille med Mohamed Salah, og jeg håber at blive ved med at spille med ham, lød det fra Andy Robertson til Amazon Prime ifølge Sport Bible.

Liverpool havde valgt at rejse til Milano uden den egyptiske stjerne, og det er uvist, om han bliver involveret i weekendens kamp mod Brighton. 

Herefter rejser han til Africa Cup of Nations med det egyptiske landshold. 

Den danske legende Michael Laudrup skaber store overskrifter med en udtalelse, han er kommet med tirsdag aften i Champions League-studiet hos Viaplay – læs mere om det lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce