Toptransfer på vej? Real Madrid vil hente 15-årig fra Manchester United
Real Madrid holder øje med et stort talent, der render rundt på akademiet hos Manchester United.
I 2020 hentede United venstrebacken Alvaro Carreras hos Real Madrids akademi, og klubben hjalp spanieren til at udvikle sig til en fysisk stærk back.
Los Blancos havde imidlertid held med at sikre sig Carreras på Santiago Bernabeu, og nu kan den spanske hovedstadsklub være på spil igen.
Ifølge Defensa Central holder Real Madrid nøje øje med Darlington Osuchukwu.
Han regnes som en af de mest lovende målmænd i hele fodboldverdenen, og den 15-årige målmand har allerede nu modtaget en udtagelse til det spanske U17-landshold.
Allerede nu kaldes han efter sigende den nye Thibaut Courtois, og der er således store forventninger til den unge spanier.
Tidligere har det lydt, at Athletic Bilbao også lurer på den unge målmand som følge af hans baskiske rødder.
United hentede ham i Gazte Berriak, da han var 13 år, og hans tidligere ophold i Baskerlandet gør ham til en interessant mulighed for Athletic Bilbao, som også påtænker at give den spanskfødte målmand en snorlige vej til førsteholdsfodbold.
Angiveligt lyder det, at den unge United-knøs skulle være klar på at rykke tilbage til Spanien – i særdeleshed, hvis enten FC Barcelona eller Real Madrid melder sig på banen.
De Røde Djævle har imidlertid ikke i sinde at miste et aktiv, som man betragter som et af de største aktiver for fremtiden.
Samtidig har Fabrizio Romano bekræftet en ny transfer i Manchester United. Læs mere her.



















