Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ibrahima Konaté forlader Liverpool

Af Emil Plovgaard
13.11.2025 Kl. 14:13

Liverpool har fået en ustabil start på indeværende sæson.

Senest blev det til et 3-0-nederlag til Manchester City i Premier League.

Nederlaget efterlader Arne Slots mandskab på en skuffende ottendeplads efter de første 11 kampe.

Nu er der mere malurt i bægeret, idet klubbens franske midtstopper, Ibrahima Konaté, angiveligt nærmer sig en afsked med The Reds.

Den italienske transferjournalist Nicolò Schira skrev følgende på det sociale medie X onsdag aften:

– Ibrahima Konaté rykker tættere på at forlade Liverpool på en fri transfer efter slutningen af sæsonen.

Exit i januar?

Ifølge den tidligere chefspejder i Manchester United, Mick Brown, kan en exit komme på tale allerede til januar.

– Jeg tror, når det kommer til det, så vil Liverpool gerne have pengene.

– De ønsker at få flest mulige penge ud af ham, hvis det ser ud til, at han forlader klubben uanset, så et stort bud til januar kan friste dem til at sælge.

– Det eneste problem med det er, hvordan de skal få ham erstattet. Det skal de gøre først.

– Jeg har sagt i et stykke tid, at de ikke har været helt tilfredse med ham på trods af den succes, de har haft, så chancen for at finde en, der er bedre, er til stede.

– De føler sig sikre på, at de kan lande en opgradering, for de har haft bekymringer vedrørende ham i et stykke tid nu, og det viste sig også i kampen mod Manchester City.

– Der var et bestemt mål fra City om at få Liverpool til at spille Konaté og lade ham have bolden.

– Så ville de gå i pres, for han er god til at lave fejl, og det er alt, man er nødt til at vide om, hvordan han opfattes på det Liverpool-mandskab, siger Brown til Football Insider.

Det tyder desuden på, at Liverpool har udpeget en passende afløser til 745 millioner kroner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce