Ups: Andreas Christensen fanget af kamera
Andreas Christensen blev fotograferet på vej til en kamp, mens han havde noget særligt kørende på sin telefon.
En fotograf tog et billede af Barcelona-spilleren på vej til opgøret mod Sevilla i sidste måned, og i sin ene hånd havde danskeren sin telefon.
I bussen på vej til kampen havde han siddet og set Premier League-kampen mellem Chelsea og Liverpool.
Da han gik ud af bussen, havde han ikke fået slukket for telefonen, og kampen kørte derfor videre, mens han var på vej ind på stadion.
Det blev fanget på fotografens billede og sidenhen delt på sociale medier af forskellige medier, hvor det gik viralt.
Andreas Christensen taler varmt om Chelsea
Nu har Tipsbladet lavet et interview med den danske landsholdsspiller, som fortæller, at han stadig følger sin tidligere klub tæt.
– Chelsea har betydet utroligt meget, og klubben er også en kæmpe grund til, at jeg er i Barcelona nu. Jeg har vundet trofæer med dem, jeg har vundet det største trofæ af dem alle med dem (Champions League, red.), og jeg er utroligt glad for den tid, jeg havde der.

– Nu er det ikke kun deres kampe, jeg ser, men jeg ser deres kampe i Premier League og man ser lidt mere, når man ikke er der mere. Men lige i den situation havde jeg bare glemt at klikke sluk. Men jeg er glad for min tid der, og jeg har stadig et par venner der endnu, fortæller han til mediet.
Andreas Christensen har samtidig også åbnet døren på klem for en dansk Superliga-klub.



















