Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i vild byttehandel med Real Madrid

10.11.2025 Kl. 20:49

Thomas Frank har fået en flyvende start som ny cheftræner i Tottenham Hotspur.

Efter 11 runder i Premier League ligger London-klubben på en flot femteplads, og optimismen er vendt tilbage på Tottenham Hotspur Stadium.

Men nu tyder noget på, at den danske cheftræner allerede forbereder sig på at styrke truppen i vinterens transfervindue.

Ifølge flere spanske medier er Tottenham interesseret i Rodrygo, og Thomas Frank skulle være klar til at tilbyde Yves Bissouma som en del af en potentiel byttehandel med Real Madrid.

Stjerneskifte i vente?

Den 24-årige Rodrygo har kontrakt med Real Madrid frem til 2028, men den brasilianske landsholdsspillers fremtid er usikker. Han har haft svært ved at spille sig til fast spilletid under Xabi Alonso, og derfor kan et skifte til Premier League komme på tale.

Rodrygo blev hentet til Real Madrid fra Santos i 2019 og har siden spillet 283 kampe, scoret 68 mål og vundet både La Liga, Champions League og Copa del Rey.

Bissouma ude i kulden

Hos Tottenham har Yves Bissouma haft en svær periode. Den 28-årige midtbanespiller døjer i øjeblikket med en skade og ventes først tilbage i december.

Samtidig har han haft problemer med at genfinde formen under Thomas Frank og blev tidligere på sæsonen udeladt af truppen, efter han mødte for sent til træning.

Ifølge 3 Added Minutes kan et klubskifte derfor gavne begge parter:

– Yves Bissouma har haft en frustrerende periode, og ham bør man tilbyde til Real Madrid. Selvom han næppe ville starte inde under Alonso, ville han være en solid reserve, skriver mediet.

Thomas Frank skaber ny æra i Tottenham

Thomas Frank overtog Tottenham denne sommer og har hurtigt sat sit præg med et offensivt og energisk udtryk. Senest spillede klubben 2-2 mod Manchester United, hvor Mathys Tel og Richarlison stod for målene.

Nu kan vinterens transfervindue blive næste skridt i danskerens projekt i det nordlige London. Måske med et spektakulært Real Madrid-bytte i horisonten.

Andetsteds går Anders Dreyer nu verden rundt. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce