Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandaløs fejl: Nu indgiver Liverpool officiel klage

10.11.2025 Kl. 17:34

De forsvarende Premier League-vindere fra Liverpool blev godt og grundigt barberet af Manchester City søndag aften.

Her endte det med et 3-0-nederlag til The Reds, men på trods af det klare nederlag, var det ikke holdet, som klubbens cheftræner, Arne Slot, skældte ud efter kampen.

I stedet undrede hollænderen sig over, hvad det mon kunne være blevet til, hvis Virgil van Dijks mål til 1-1 ikke var blevet underkendt.

Det blev i stedet underkendt, efter at VAR havde set på episoden. Her var konklusionen, at Andy Robertson stod i vejen for City-keeper Gianluigi Donnarumma.

Selvom kampen for længst er forbi, vil Liverpool ikke slippe sagen.

Ifølge Daily Mail har klubben nu været i kontakt med dommerforeningen PGMOL, som den tidligere topdommer Howard Webb står i spidsen for. Her har man spurgt ind til, hvorfor man besluttede sig for at bortdømme målet.

The Reds vil ikke acceptere præmissen for, at målet blev underkendt. Derfor har Liverpool bedt dommerforeningen om at specificere hvilke kriterier, der gjorde sig gældende i forbindelse med målet.

Liverpool mener ikke, at Donnarumma blev forstyrret af Robertsons tilstedeværelse og argumenterer for, at den skotske landsholdsanfører ikke var i synsfeltet for målmanden. Klubben har tilbragt en del tid på at gennemgå videomateriale af episoden, som du også kan se i videoen øverst i artiklen.

Liverpool ligger på en skuffende ottendeplads i Premier League efter sæsonens første 11 kampe. Manchester City, der vandt søndagens kamp, ligger nummer to med fire point op til Arsenal.

Samtidig er det kommet frem, at Michael Oliver ikke må dømme to klubber i Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce