Brøndby-profil nærmer sig exit
Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der fortsætter hos Brøndby IF, og hvem der i hvert fald ikke gør.
Det har primært været midtbanespilleren Noah Nartey, som har taget overskrifter i medierne det seneste stykke tid.
Ham har Brøndby heller ikke lagt skjul på, at man meget gerne vil forlænge kontrakten med, selvom den nuværende aftale løber til 2027.
Samtidig lader der dog til at være en anden vigtig spiller, som er blevet forsømt.
Søndagens anfører, Marko Divkovic, fortæller således nu, at han ikke har hørt noget som helst fra klubben angående en ny kontrakt.
Den alsidige spillers nuværende kontrakt udløber efter denne sæson, og for nylig sagde sportsdirektør Benjamin Schmedes ellers, at der var dialog.
Det tyder ikke på, at det var den rigtige udlægning af den sag.
Marko Divkovic kan forlade Brøndby
– I sommer var jeg klar til at forlænge. Klubben ville gerne se tiden an og derfor skete der ikke noget. Siden har vi ikke talt sammen, siger Marko Divkovic ifølge Bold.
Den 26-årige kroat er i gang med sin fjerde sæson i Superliga-klubben, hvor han har spillet 132 kampe og udfyldt en række forskellige roller undervejs.
Læs her, hvor FCK-sportsdirektør forholder sig til mulig Neestrup-fyring.



















