William Osula skifter klub
22-årige William Osula skifter med overvejende sandsynlighed klub, når vinterens transfervindue åbner.
Den lange angriber, der har en fortid på akademiet i F.C. København, har kun fået nogle sporadiske indhop i denne sæson for Newcastle.
Her er det således blevet til 344 minutter for den nordengelske klub, mens danskeren har leveret tre scoringer og én assist.
En af scoringerne faldt i en vanvittig intens affære mod Liverpool i starten af sæsonen, hvor Rio Ngumoha endte med at tyvsjæle sejren til The Reds dybt inde i overtiden.
Nu blusser rygterne op på ny om spydspidsen fra The Magpies, der er kommet langt bag i køen.
Det sker særligt i forbindelse med indkøbet af den formstærke tyske profil Nick Woltemade, mens også Yoane Wissa på papiret bliver foretrukket af Eddie Howe.
Jagter William Osula – igen
Ifølge det tyske medie Bild via SportWitness er Eintracht Frankfurt klar til at byde 187 millioner kroner for den danske landsholdsangriber, der for tiden er skadet.
I sommer var Osula tæt på at skifte til den selvsamme klub, men handlen kollapsede i sidste øjeblik.
Nu ser det ud til, at Bundesliga-klubben har et skud mere i bøssen i januar, når transfervinduet atter åbner.
Danskeren bliver anset som en erstatning for Hugo Ekitiké, der nu tørner ud for Liverpool.
Grundet skaden bliver det desuden ikke til A-landsholdskampe for angriberen, når Belarus og Skotland vender lige rundt om hjørnet, selvom han var udtaget i første ombæring.
Til gengæld er der 24 andre spillere, som har fået en indkaldelse af Brian Riemer. Her er der særligt to navne, der vækker opsigt.
Kasper Schmeichel nærmer sit et Celtic-exit. Nu reagerer han på et skifte til dansk fodbold. Læs mere.



















