Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicius Junior forlader Real Madrid i 2026

Af Emil Plovgaard
05.11.2025 Kl. 15:59

Der er store chancer for, at Vinicius Junior næste sommer forlader Real Madrid.

Sådan lyder meldingen nu fra El Chiringuito-journalisten Marcos Benito.

Den brasilianske kantspiller har været en af de mere prominente spillere hos Real Madrid i de seneste år, men hans nuværende kontraktsituation sætter store spørgsmålstegn, når det kommer til hans fremtid.

Den 25-årige Vinicius Junior har kontrakt med den spanske hovedstadsklub frem til juni 2027, men forhandlingerne om en ny aftale er for længst gået i stå.

Han skulle efter sigende have krævet en astronomisk lønforhøjelse, som ville bringe ham op på samme niveau som Kylian Mbappé. Noget, som Real Madrid dog ikke ønsker at give.

Dertil skal tilføjes, at forholdet til klubbens nuværende cheftræner, Xabi Alonso, har sat gang i spekulationer om, at hans fremtid ligger et andet sted end den spanske hovedstad.

Ifølge Benito skulle der være konkret interesse fra flere store klubber i Premier League, som holder nøje øje med hans situation, og han skulle efter sigende være åben for et skifte.

Sommeren 2026 repræsenterer for Real Madrid den reelle sidste mulighed for at få penge i kassen for Vinicius Junior, hvis ikke der landes en kontraktforlængelse inden da. Her vil brasilianeren nemlig have blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Samtidig er det kommet frem, at Hansi Flick forlader FC Barcelona. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Fælder dom over Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
05.11.2025 Kl. 15:18

Tottenhams danske cheftræner Thomas Frank fik tirsdag aften et perfekt svar på kritikken af holdets manglende offensiv. I Champions League leverede Spurs deres bedste præstation i sæsonen med en overbevisende 4-0-sejr over FC København, selv efter at have spillet en halv time med ti mand.

De seneste uger har Frank stået over for spørgsmål om Tottenhams manglende kreativitet og de få mål i åbent spil. Men mod FC København kom forløsningen.

På trods af en række store fejl fra FCK’s målmand Dominik Kotarski, som hjalp englænderne godt på vej, fremhæver de engelske medier sejren som et vigtigt vendepunkt for Thomas Frank.

Engelske medier: Franks mest solide sejr

Lokalavisen London Evening Standard skriver, at kampen var et højdepunkt i Franks tid som Tottenham-træner:

– Dette var den mest solide sejr i Thomas Franks æra, og den kom, selvom Spurs spillede mere end en halv time med ti mand efter Brennan Johnsons røde kort.

Avisen roser især Van de Vens sololøbsmål, hvor midterforsvareren tog bolden dybt på egen banehalvdel og løb hele vejen ind i FCK-feltet, før han sparkede bolden i nettet.

– Det var en utrolig passage af spil. Tottenham Hotspur Stadium kogte, og kort efter gjorde Palhinha det til 4-0.

Foto: AP Photo/Ian Walton

Et kærkomment pusterum for Thomas Frank

Hos Daily Mail kaldes sejren både tiltrængt og afgørende:

– Kan Thomas Franks hold levere sådan et flydende spil mod en bedre modstander? Det finder vi nu ud af. Men for nu var det en kærkommen sejr for Spurs-chefen, som har været under pres for sin spillestil og de manglende mål.

Foto: EPA/NEIL HALL

Tottenham fandt rytmen igen

Mirror roser Tottenhams offensive energi og kontrasterer kampen med weekendens nederlag til Chelsea:

– Efter problemer med at åbne Chelsea skar Tottenham igennem København som en varm kniv i smør. Brennan Johnson viste vejen med kampens første mål.

En næsten perfekt aften

The Athletic hæfter sig ved, at sejren var et vigtigt løft for et hold, der har været under stigende pres:

– Efter nederlaget til Chelsea var der frustrationer i klubben. Derfor var 4-0-sejren over FC København akkurat, hvad Thomas Frank og Tottenham havde brug for. Brennan Johnsons røde kort var det eneste negative på en næsten perfekt aften.

Andetsteds forlyder det, at Hansi Flick forlader FC Barcelona. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce