Chok: Nottingham Forest i kontakt med stjernetræner
Nottingham Forest har lørdag eftermiddag fyret Ange Postecoglou, og klubben har allerede kig på en afløser for australieren.
Efter otte kampe uden en sejr blev Ange Postecoglou fyret efter blot 39 dage på posten hos Premier League-klubben.
Nu kan The Athletic så fortælle, at Nottingham Forest har taget kontakt til en regulær stjernetræner med et fremragende cv.
Det er italienske Roberto Mancini, som klubben har rettet henvendelse til med henblik på en ansættelse.
Roberto Mancini var manager for Manchester City fra 2009 til 2013, og han førte dem blandt andet til en Premier League-titel.
Han har også været forbi blandt andre Inter, Galatasaray og det italienske landshold, som han vandt EM-slutrunden med i sommeren 2021.
Han har senest været landstræner for Saudi Arabien gennem 14 måneder, men han forlod det job for et år siden.
Sean Dyche er en anden kandidat
Samtidig skriver The Athletic også, at den tidligere Everton- og Burnley-manager Sean Dyche er en anden kandidat til jobbet.
Der har også været forhandlinger med den karismatiske englænder, men der er ikke blevet indgået nogen aftale endnu.
Tiden vil nu vise, hvem der ender med at få jobbet.
Vild hyldest af Yussuf Poulsen
Den tidligere danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen er lørdag eftermiddag blevet hyldet med en fantastisk tifo af RB Leipzig-fansene.
Gennem 12 år spillede den danske angriber for RB Leipzig, hvor han er en af de bedste spillere i klubbens historie.
Han har således været med på klubbens rejse fra den tredjebedste række til toppen af tysk og europæisk fodbold.
I sommerens transfervindue blev det så et farvel til RB Leipzig, hvor spilletiden var blevet mindre. Til gengæld fik han mulighed for at blive i den bedste tyske række.
Traditionsklubben Hamburger SV stod klar med en kontrakt til den dygtige danske angriber, som takkede ja til den mulighed.
Yussuf Poulsen hyldet af fans
Lørdag eftermiddag skulle Yussuf Poulsen og Hamburger SV så på besøg hos netop RB Leipzig, og det her var der forberedt en stor hyldest af danskeren.
Fansene hos RB Leipzig havde lavet en fantastisk tifo, som hyldede danskeren og angriberens 12 år i klubben, hvor han blev en enorm fanfavorit. Se tifoen på billedet herunder:
Den 31-årige frontløber spillede i alt 425 kampe for RB Leipzig, hvor han lavede 95 mål og 66 assists.
Indtil videre har han kun spillet tre kampe for Hamburger SV, og det er kun blevet til 64 minutter i alt for den tyske storklub.



















