Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantisk transfer: Liverpool jagter Real Madrid-stjerne

Af Morten Jørgensen
10.10.2025 Kl. 15:25

Det er ikke særlig ofte, at der bliver solgt spillere fra Real Madrid til Liverpool, men måske kan det inden længe komme på tale.

I hvert fald lyder det nu fra journalisten Graeme Bailey, at den engelske mesterklub har et rigtig godt øje til en af Real Madrids mange dygtige spillere.

Meldingen går på, at Merseyside-klubben gennem et stykke tid har holdt øje med franske Eduardo Camavinga, og nu er den transfer måske snart mulig.

Midtbanespilleren er nemlig ikke fast mand på Xabi Alonsos mandskab indtil videre, og Real Madrid er angiveligt ved at indse, at et salg kan give mening.

Liverpool skal punge op

Det er en handel, som kan indbringe Real Madrid rigtig mange penge, for Eduardo Camavinga er stadig ung og med mange år foran sig.

Derudover har den 22-årige franskmand også stadig kontrakt frem til sommeren 2029 med den spanske kongeklub.

Ifølge transfermarkt har han en markedsværdi på omtrent 400 millioner kroner, men det vil formentlig kræve en endnu højere pris for Liverpool at købe ham.

Vil han passe ind hos Arne Slot?

Eduardo Camavinga kan udfylde flere forskellige roller på den centrale midtbane takket være sit store talent og sin fremragende fysik.

Han er en dynamisk spiller, der også har stor kreativitet, og han kunne gå ind på midtbanen ved siden af Ryan Gravenberch, som bidrager med større fysik.

Tidligere er den engelske storklub blevet sat kraftigt i forbindelse med en anden Real Madrid-spiller i form af Aurelien Tchouameni, som dog ikke synes mulig at købe.

Her kan du læse meget mere om, hvad Premier League-klubben planlægger i fremtidige transfervinduer.

Annonce
Annonce

2,1 milliarder: Liverpool planlægger gigantisk transfer

Af Alexander Walther Petersen
10.10.2025 Kl. 12:47

Liverpool er allerede i gang med planlægningen af klubbens næste massive transferraid.

På trods af, at Arne Slot i sommeren brugte tæt på fire milliarder kroner, er man klar til at jagte tre nye stjerner for at sikre den langsigtede dominans.

Merseyside-klubben har angiveligt tre dyre profiler øverst på ønskelisten, der skal forstærke holdet på centrale pladser.

Midtbanen skal styrkes med Adam Wharton (Crystal Palace), mens angrebet skal sikres med den kreative Michael Olise (Bayern München) og lynhurtige Antoine Semenyo (Bournemouth).

Den engelske midtbaneslider fra The Eagles har tidligere sagt ja til at skifte til klubben, mens også Real Madrid er med i transferkampen.

Merseyside-klubbens ambition er ubestridelig, men prisen for trioen er intet mindre end astronomisk.

Dyre signings i vente for Liverpool?

Ifølge forlydender fra Daily Mail vil den samlede pris for Wharton, Olise og Semenyo overstige 2,1 milliarder kroner.

Adam Wharton, den kun 21-årige midtbaneprofil fra Crystal Palace, er blevet et af de varmeste navne på transfermarkedet.
Foto: IMAGO/Every Second Media

Dette understreger, at Liverpool fortsat er villig til at betale en absolut toppris for at opfylde Arne Slots vision om en total ombygning af mesterholdet.

Marc Guéhi, Bremer og Dayot Upamecano er fortsat i kikkerten, da klubben fra Beatles-byen vil forstærke deres bagkæde.

Næste modstander for The Reds er Manchester United, der gæster Anfield i næste spillerunde af Premier League.

Fik du læst:

BREAKING: Harry Kane vender retur til Premier League.

Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce