Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er han: Mika Biereth får ny træner

Af Emil Plovgaard
09.10.2025 Kl. 20:36

Mika Biereth og AS Monaco skal have ny træner.

Det kom frem tidligere torsdag, hvor Adi Hütter fik sparket.

Fyringen skete på baggrund af, at klubben har tabt og spillet uafgjort i de seneste to ligakampe.

Det er blevet til fire sejre i syv Ligue 1-kampe, og det betyder, at klubben lige nu er at finde som nummer fem i tabellen.

Derudover har klubben også haft problemer i Champions League, hvor man i denne sæson fortsat er uden sejr med nederlag og uafgjort fra de første to kampe.

Dermed blev det til to år for Hütter, som ankom til AS Monaco i sommeren 2023 og i vinter i år fik tilgang af Mika Biereth.

Mika Biereth får ny træner

Og nu nærmer den franske storklub sig med overraskende fart en ny cheftræner i form af 37-årige Sebastien Pocognoli.

Den 37-årige belgiske taktiker, der i øjeblikket har belgiske Union Saint-Gilloise som sin arbejdsgiver, ventes at skrive under på en kontrakt med AS Monaco, som vil gælde frem til 2027 med option til 2028.

Foto: JOHN THYS / AFP

Ifølge flere kilder, herunder den italienske journalist Nicolo Schira, er forhandlinger allerede i gang mellem Monaco og Union SG om at færdiggøre aftalen, som tillader Pocognoli at foretage et skifte til Ligue 1.

Pocognoli er tidligere belgisk landsholdsspiller og erfaren back. I sin aktive spillerkarriere repræsenterede han klubber som Standard Liege, AZ Alkmaar, West Bromwich Albion og Brighton.

Som ungdomstræner i belgisk fodbold, begyndte han at oparbejde sig et solidt omdømme.

Har betaget ledelsen hos AS Monaco

Det er særligt hans evne til at omstille sig taktisk og lægge vægt på et struktureret presspil, der har betaget ledelsen hos AS Monaco.

Ledelsen i klubben anser den 37-årige træner som en ideel kandidat til at fortsætte udviklingen af klubbens ambitiøse projekt.

Så snart en aftale med Union Saint-Gilloise er indgået, ventes det, at Pocognoli bliver officielt præsenteret som ny cheftræner i AS Monaco.

Samtidig forlyder det, at Vinicius Junior sælges for 1,9 milliarder kroner. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Rasmus Højlund langer ud: Sender vild stikpille til Manchester United

Af Emil Plovgaard
09.10.2025 Kl. 18:25

Rasmus Højlund forlod på transfervinduets sidste åbningsdag i sommer Manchester United til fordel for Napoli.

Her er han ankommet på en sæsonlang lejeaftale, der kan gøres permanent, hvis Il Partenopei kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.

Det er gået over stok og sten, som i forbindelse med indeværende landskampsperiode blev bedt om at sætte nogle ord på, hvorfor det nu går så godt, når det ikke var tilfældet i Manchester United:

Rasmus Højlund stikker til United

– Ikke meget har ændret sig, ud over, at jeg er kommet ind på et godt fodboldhold.

– Jeg har spillet en masse, og det har gået rigtig godt. Jeg har følt mig fit og skarp. Jeg har været sikker på, at jeg var klar, og jeg har gjort en masse ting uden for banen i løbet af min sommerferie, så jeg kunne være klar til denne sæson.

– Jeg ved ikke, om der er forskel. I underbevidstheden er der måske. Men jeg forsøger altid at fortælle mig selv, at jeg er en god fodboldspiller, som altid kan score mål, uanset om jeg har scoret i 20 kampe, eller om jeg er en del af den trup, som jeg er hos lige nu, siger Rasmus Højlund ifølge Football 365.

Rasmus Højlund scorede i sin debut for napolitanerne, og nu er det blevet til fire mål i seks kampe på tværs af smatlige turneringer.

Han er dermed blevet den seneste i rækken af spillere, der har blomstret, siden de har forladt Manchester United.

Foto: REUTERS/Ciro De Luca

Noget er galt hos Manchester United

Ifølge den tidligere Liverpool-stjerne Djibril Cissé er der ved at danne sig en tendens:

– Der lader til at være en tendens hos Manchester United, at så snart en angriber forlader klubben, så scorer de mål. Rasmus Højlund havde en svær tid hos United, men nu er han skiftet til Napoli og har scoret to gange i Serie A, heriblandt et matchvindende mål mod Genoa for nylig.

– Det samme kan siges om Marcus Rashford. Han skiftede til Aston Villa på en lejeaftale i januar, og han scorede fire mål og leveret seks oplæg i 11 startere. Nu er han skiftet til Barcelona på en lejeaftale og er i flyvende form. Han har allerede scoret tre mål og leveret fem oplæg i sine første 10 kampe, og han scorede et forrygende mål i Champions League mod Newcastle.

– Jeg er ikke sikker på, hvad det præcist er, så der må være noget galt hos Manchester United, når alle disse spillere kan præstere så meget bedre, efter at de har forladt klubben. Det er meget mærkeligt, mener Cissé.

Derudover er det nu kommet frem, at Viktor Gyökeres var tæt på et chokskifte i sommer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce