Fri bane: Liverpool klar til to kæmpe indkøb
Liverpool fortsætter deres massive omstrukturering, og klubben er allerede klar til de næste transfertræk.
På trods af de rekordstore sommerindkøb af Hugo Ekitike, Florian Wirtz og Alexander Isak, er jagten på nye stjerner i fuld gang.
Hovedfokus er nu rettet mod to af Premier Leagues mest eftertragtede spillere i form af Marc Guéhi og Adam Wharton, som begge er på kontrakt i Crystal Palace.
Den engelske forsvarsspiller kan blive den erstatning for Ibrahima Konaté, som Arne Slot og kompagni leder med lys og lygte efter.
Vil gerne til Liverpool
Liverpool har i samme tid en stor fordel i kapløbet om Wharton, da den 21-årige midtbanemotor efter sigende har givet sit samtykke til et skifte ifølge det britiske statsmedie BBC.
Europæiske gigantklubber i form af Manchester City, Manchester United og Real Madrid følger dog også intenst med på sidelinjen.
Sagaen om Palace-kaptajnen Guéhi er også genåbnet, efter hans handel med Liverpool kollapsede i sommer.
Den 25-årige landsholdsspiller for The Three Lions kan nu hentes for et markant lavere beløb til januar eller på en fri transfer til næste sommer, hvilket giver Liverpool en unik chance for at forstærke to vitale positioner.
Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.
Så meget betaler klubben for at afskedige den portugisiske cheftræner.


















