Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Antonio Rüdiger er færdig

Af Emil Plovgaard
12.09.2025 Kl. 20:02

Real Madrid har fredag aften offentliggjort, at nøglespilleren Antonio Rüdiger har pådraget sig en lårskade.

Det kommer i kølvandet på, at den tyske landsholdsspiller blev udeladt fra truppen til Real Sociedad. En kamp, der spilles lørdag.

– Som følge af undersøgelser, der er eksekveret i dag, er Toni Rüdiger blevet diagnosticeret med en skade i rectus femoris-musklen på venstre knæ. Afventer udviklingen, skriver Real Madrid på sin hjemmeside.

Skaden skulle efter sigende være ham pådraget i de tidlige minutter af fredagens træningssession.

Antonio Rüdiger har – selvom han er en stor stjerne for Real Madrid – haft et par svære måneder på det seneste, hvor skadesproblemer og formnedgang har præget hans spil.

Men lige idet, at han skulle til at sikre sig en fast plads i startopstillingen på Xabi Alonsos mandskab, er han nu blevet ramt af endnu et tilbageslag.

Ifølge journalisten Arancha Rodriguez er Antonio Rüdiger ude i en periode på omtrent tre måneder, og han er derfor at regne som færdig for resten af året.

Det er et stort slag for Xabi Alonso og Real Madrid, selvom tyskeren har fået begrænset spilletid i indeværende sæson.

I den kommende periode skal klubben spille kamp hver tredje dag, og derfor er det af afgørende betydning, at man har sine stjerner til rådighed. Tilmed kan det nævnes, at David Alaba nærmest ikke har spillet i denne sæson, ligesom Eder Militão er på vej tilbage efter en skade.

Derudover har Thomas Frank nu taget en markant beslutning hos Tottenham. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce