Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jess Thorup i spil til kæmpe job

Af Morten Jørgensen
07.09.2025 Kl. 18:02

Den tidligere Superliga-cheftræner Jess Thorup sættes nu i forbindelse med et nyt trænerjob efter en periode som arbejdsløs. 

Den 55-årige danske fodboldtræner forlod Augsburg efter slutningen på den seneste sæson, hvor han havde tilbragt lidt mere end halvandet år. 

Tidligere har han også samlet erfaring fra både FC København, FC Midtjylland, Esbjerg fB og de belgiske klubber Gent og Genk. Derudover har han også været ungdomslandstræner for Danmark. 

Nu sættes han i forbindelse med et skifte til den store egyptiske klub Al Ahly, som et af de største afrikanske klubber. 

Det er det arabiske medie Al Mashhad, som kan fortælle, at Jess Thorup lige nu er den førende kandidat til jobbet. 

Al Ahly fyrede for nylig sin træner José Riveiro, som havde leveret skuffende resultater i begyndelsen af denne sæson. 

Nu vil tiden så vise, hvorvidt der er noget om rygterne, og om Jess Thorup har lyst til at tage til egyptisk fodbold på nuværende tidspunkt for at prøve noget helt nyt i sin karriere. 

På nuværende tidspunkt har han været arbejdsløs i knap fire måneder.

Danmark skal i aktion igen på mandag, hvor der venter en udekamp mod Grækenland. Her er vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til den kamp. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce