BREAKING: Chelsea smider bombe - vil købe Conrad Harder
Sporting CP’s danske angriber Conrad Harder kan nu være på vej til Premier League.
Lad os lige prøve, at finde hoved og hale i den vilde historie, som Sky Sports bringer søndag morgen.
Chelsea-angriberen Nicolas Jackson var lørdag på vej til Bayern München, hvor senegaleseren var udset til at blive den næste signing.
I samme tid blev Liam Delap skadet for The Blues, da de slog Fulham med 2-0. Englænderne er meldt ude i længere tid og derfor ville Enzo Maresca og kompagni pludseligt gerne beholde Jackson.
Nu er det dog kommet frem, at spydspidsen, der var ætsende af raseri over den kollapsede handel i går, ikke har opgivet håbet om, at hans skifte til den tyske mesterklub kan komme i stand. Derfor befinder han sig fortsat i det sydlige Tyskland.
I samme tid leder Chelsea efter en anden angriber, der kan supplere Joao Pedro i truppen.
Her kommer Conrad Harder ind i billedet ifølge Sky Sports og The Athletic. Hvis den tidligere FCN-stjerne skal til Stamford Bridge, så kan Nicolas Jackson få lov til at smutte på én betingelse.
Situationen ville ændre sig, hvis Bayern var parate til at købe Jackson eller leje ham, hvor en forpligtelse til at købe ham i stedet for blot en option fremgår.
Det er en løsning, som Chelsea ville overveje, men de ville være nødt til at hente en anden angriber, og tiden er ved at løbe ud med meget få muligheder tilgængelige.
Sporting-angriberen Conrad Harder blev i går meldt tæt på at skifte til RB Leipzig, mens AC Milan har forsøgt at skrive kontrakt med den 20-årige denne sommer.
Nu kan transferpuslespillet ende med at sende den blonde frontløber til verdensmestrene fra Chelsea.
Nu er det officielt, at Liverpool har en kæmpe aftale på plads inden Arsenal-braget i aften.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















