Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se det her: Højlund er landet i Rom - klubskifte venter

Af Alexander Walther Petersen
30.08.2025 Kl. 21:29

Rasmus Højlund skifter klub denne sommer.

Selvom Manchester United altid har været danskerens drømmeklub, så blev det aldrig en eventyrfortælling mellem parterne.

De italienske giganter Napoli har fået grønt lys til at gennemføre et lægetjek på den danske angriber, der forventes at finde sted allerede på søndag.

Denne udvikling signalerer, at en aftale er tæt på at falde på plads, og at Højlunds fremtid ligger i Italien.

Ifølge rapporter har United og Napoli indgået en betinget aftale. Den lyder på en lejeaftale for resten af sæsonen, med en købsforpligtelse på 328 millioner kroner, som Napoli skal betale, hvis klubben kvalificerer sig til Champions League.

Mens klubberne er enige, afhænger den endelige handel nu af Højlunds godkendelse af de personlige vilkår og resultatet af det medicinske tjek.

Herunder kan du se videoen, hvor Rasmus Højlund ankommer i Rom-Campinio Lufthavnen.

Et skifte til Napoli vil være en ny start for den 22-årige dansker, der har haft to vanskelige sæsoner i England.

Mesterklubben har akut behov for en erstatning for deres langtidsskadede stjerne Romelu Lukaku, og Højlund kan genfinde sin selvtillid i en liga, hvor han tidligere havde stor succes.

Nu forlyder det, at Rúben Amorim er en færdig mand i Manchester United.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce