BREAKING: Alexander Isak skifter til Liverpool i rekordhandel
Sommerens største transfersaga er nået til vejs ende, og Alexander Isak skifter nu til mestrene fra Liverpool inden deadline.
Så klar er meldingen fra Viaplay-journalisten Jan Aage Fjørtoft, som rapporterer, at en rekordhandel er kommet på plads.
Newcastle spiller på udebane mod Leeds i aften, så forventningen er, at der ikke kommet til at ske noget inden da.
Handlen mellem klubberne er dog angiveligt på plads, og prisen er en ny rekordtransfer i Premier League.
1,12 milliarder kroner lyder den samlede transfersum ifølge Jan Aage Fjørtoft, der dækker Premier League tæt for Viaplay.
Samtidig har den belgiske journalist Sacha Tavolieri også rapporteret, at det nu blot er et spørgsmål om tid, inden Alexander Isak kan skifte Newcastle ud med Liverpool.
Tidligere i dag har Newcastle præsenteret den tyske landsholdsspiller Nick Woltemade i en rekordstor aftale for klubben. Han er blevet købt i Stuttgart for knap 600 millioner kroner.
Købet af Nick Woltemade har været med til at bane vejen for, at Alexander Isak kan få sin vilje og sit store skifte til Liverpool inden transfervinduets lukning.
I et forsøg på at gennemtvinge et skifte har den svenske stjerne strejket de seneste uger for at udtrykke sin utilfredshed.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















