Højlund og Eriksen udtages til landsholdet
Både Rasmus Højlund og Christian Eriksen kommer til at være med i den landsholdstrup, som Brian Riemer udtager mandag eftermiddag.
Det må være svært at tolke Brian Riemers udtalelser i Onside-studiet hos Viaplay denne søndag aften på andre måder.
Landstræneren blev spurgt ind til, hvorvidt Rasmus Højlund er klar til landsholdet, selvom han ikke har været udtaget til Manchester Uniteds første to kampe i sæsonen.
Her var det et rungende JA, som Brian Riemer svarede med, og landstræneren sagde også, at Rasmus Højlund har stor tiltro til egne evner.
Landstræneren blev naturligvis også spurgt ind til Christian Eriksen, som lige nu slet ikke har en klub – og har været klubløs i næste to måneder.
Svarene fra Brian Riemer tolkede jeg helt tydeligt som, at den 33-årige midtbanespiller er at finde blandt de 23 navne, som bliver nævnt i morgen eftermiddag.
– Jeg vægter utrolig højt at udtage et formstærkt landshold, men så er der selvfølgelig undtagelser.
– For mig er det største problem er ikke, hvorvidt man har en fodboldklub. Det handler om forfatningen, og om man træner og spiller kampe, sagde Brian Riemer.
På baggrund er disse udtalelser føler jeg mig helt overbevist om, at både Rasmus Højlund og Christian Eriksen er med i de kommende landskampe mod Skotland og Grækenland.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















