Rasmus Højlund scorer kassen hos ny arbejdsgiver
Rasmus Højlund kan godt begynde at pakke sin kuffert, da tiden i Manchester United er ved at nå sin ende.
Den 22-årige dansker er kommet i klemme, da den engelske storklub har hentet den slovenske stjerne Benjamin Sesko til Old Trafford, mens angriberkollegaen Joshua Zirkzee ikke er til salg.
Mens AC Milan længe har været favoritten til at sikre sig Rasmus Højlund, har et nyt, seriøst bud fra Italien vendt op og ned på tingene.
Napoli har meldt sig ind i kapløbet, da de akut har brug for en erstatning for deres stjerneangriber Romelu Lukaku, som har pådraget sig en langvarig skade.
Ifølge La Gazzetta dello Sport og Fabrizio Romano har Napoli nu fremlagt et tilbud til Højlund, som kan være nok til at overbevise ham.
Den økonomiske pakke omfatter en årsløn på 4,5 millioner euro, der i danske kroner lander på svimlende 33,5 millioner kroner.
Det betyder en ugeløn på omkring 645.000 kroner, hvilket er en betydelig lønstigning og et klart signal om, hvor højt de italienske mestre vurderer hans talent.
Den lange transfersaga ser nu ud til at få sin afgørelse med et snarligt skifte for den udskældte danske landsholdsspiller.
Nu bekræfter agenten, at 33-årige Christian Eriksen er klar til sin nye klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















