Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ange Postecoglou i chokretur til Premier League?

Af Emil Plovgaard
22.08.2025 Kl. 14:16

Forud for denne sæson blev Ange Postecoglou afløst af danske Thomas Frank i trænersædet hos Tottenham.

Det skete efter en skuffende 17.-plads i Premier League, for selvom australieren godt nok leverede klubbens første sølvtøj i 17 år i form af en Europa League-titel, så var det ikke nok.

Akkurat som den seneste manager, der hev et trofæ hjem til Tottenham, Juande Ramos, blev Ange Postecoglou smidt på porten ganske få uger senere.

Men nu er der håb for den 59-årige australier.

Han er nemlig i spil til et nyt trænerjob i Premier League, hvor han kan vende tilbage til efter tre måneder.

Der er tale om Nottingham Forest, der angiveligt går med planer om at fyre klubbens nuværende manager, Nuno Espirito Santo.

Og på ønskelisten til at erstatte ham gemmer Postecoglou sig. Eller gemmer og gemmer. For ifølge den spanske journalist Matteo Moretto er australieren en af de managere, der er placeret øverst på ønskelisten.

Postecoglou stod i spidsen for Tottenham i perioden fra juli 2023 til juni 2025.

Tidligere har han også stået i spidsen for Celtic og det australske landsholdet.

Det er endnu uvist, hvad Postecoglou selv vil sige til at blive manager for Nottingham Forest.

Andetsteds forlyder det, at Thomas Frank vil hente engelsk stjerne til Tottenham. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce