BREAKING: Sæsonens første fyring er tæt på
Sæsonens første fyring i Premier League kan allerede være lige på trapperne, selvom der blot er spillet én runde.
Sådan lyder meldingen nu fra journalisten Matteo Moretto.
Han kan således rapportere, at Nottingham Forest overvejer at fyre den ellers meget succesfulde Nuno Espirito Santo.
Hvorfor så det, tænker du måske? Meldingen går på, at der er spændinger mellem ejeren og den portugisiske træner.
Parterne er uenige om, hvordan transfervinduet skulle gribes an, og der har ikke været enighed om, hvem der skulle hentes til klubben.
For en uges tid siden lagde Nuno Espirito Santo heller ikke skjul på, at han ikke var tilfreds.
– Vi er meget langt bagud med hensyn til vores trup. De planer, vi havde, fungerede ikke.
– Forberedelsen med hensyn til vores trup var ikke ideel. Vi ved ikke, hvilken slags trup vi har.
– Vi har spillere, der arbejder her, som ved, at de skal på lån. Vi har et stort problem, sagde portugiseren.
Meldingen går også på, at Nottingham Forests sportslige ledelse allerede er ved at se på andre kandidater til trænerposten.
Sæsonens første fyring kan altså vente lige rundt om hjørnet.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















