Drop Isak: Ekspert opfordrer Liverpool til chok-køb
Alexander Isak har været centrum for denne sommers spektakulære transferdrama, hvor svenskeren presser på for at forlade Newcastle.
Han rygtes til Liverpool, der, på trods af, at klubben i den forgangne sæson vandt det engelske mesterskab, jagter flere titler.
Arne Slots mandskab har sikret sig store navne som Jeremie Frimpong, Milos Kerkez, Florian Wirtz og Hugo Ekitiké, og flere stjerner kan være på vej til den røde del af Beatlesbyen.
Liverpools jagt på Isak er dog blevet noget rodet, efter at spilleren selv har meldt ud, at han ikke ønsker at spille for Newcastle igen. Samtidig afviser The Magpies et salg.
Eksperten Don Hutchinson opfordrer Liverpool til at glemme alt om Alexander Isak og i stedet gå efter en anden stjerne med erfaring fra Premier League.
Der er tale om Atlético Madrid-stjernen Julian Alvarez, som ifølge Hutchinson er, hvad Liverpool i virkeligheden har brug for.
Hutchinson mener, at Alvarez er en skarp angriber, og at Liverpool bør overveje at gå efter angriberen, som ville være et ideelt match omkring Hugo Ekitiké og Florian Wirtz.
Alvarez har som nævnt erfaring fra Premier League, hvor han tørnede ud for Manchester City. Her blev det til 36 mål i 103 kampe, mens der blev tilføjet 19 oplæg.
I sommeren 2024 skiftede han til Atlético Madrid for et beløb i omegnen af 707 millioner kroner.
Samtidig forlyder det nu, at Philip Billing sælges for 75 millioner. Læs mere her.















