Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Stor Liverpool-transfer kollapser

Af Emil Plovgaard
20.08.2025 Kl. 22:13

Liverpool har hentet otte nye spillere til truppen denne sommer, men klubben er opsat på at styrke truppen yderligere i et forsøg på at vinde Premier League-titlen for anden sæson i træk.

Liverpool har fået afvist et bud på Alexander Isak fra Newcastle, mens man er i forhandlinger med Crystal Palace om at hente Marc Guehi.

Det giver mening for klubben at hente en ny kantspilleren, efter at klubben mistede Luis Diaz til FC Bayern München tidligere på sommeren.

Men i en markant U-vending har Liverpools cheftræner, Arne Slot, besluttet sig for at beholde italienske Federico Chiesa.

Italieneren havde ellers en forfærdelig 2024/25-sæson, hvor det blev til blot en enkelt kamp fra start i både Premier League og Champions League.

Selvom den 27-årige italienske landsholdsspiller overvejede at forlade klubben tidligere på sommeren, besluttede han sig for at blive på Anfield, og i weekenden scorede han i 4-2-sejren over Bournemouth i Premier League.

Ifølge journalisten Sacha Tavolieri går beslutningen om at holde på Chiesa i klubben direkte ud over Malick Fofana fra Lyon.

Journalisten fra Sky Sport i Schweiz skriver nemlig, at Slot nu kraftigt overvejer at beholde Chiesa, hvilket gør Fofanas skifte til Liverpool usandsynligt.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Selv har den 20-årige belgier ikke lagt skjul på, at han gerne vil til Liverpool. Der er desuden interesse fra Everton, Chelsea og Tottenham.

I den forgangne sæson blev det til 11 mål og seks oplæg i 41 kampe for Lyon.

Samtidig forlyder det, at stjerne nu har skrevet under med Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce