Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank vil af med to stjerner - sælges for discountpris

Af Alexander Walther Petersen
20.08.2025 Kl. 10:30

Thomas Frank fortsætter sin omfattende oprydning i Tottenham-truppen.

Onsdag er det kommet frem, at en ny stjerne kan være lige på trapperne i den hvidklædte traditionsklub.

En af klubbens midtbaneprofiler er på vej mod et permanent exit efter en række disciplinære problemer.

Den danske cheftræner valgte forleden at udelukke spilleren fra Super Cup-finalen mod Paris Saint-Germain efter gentagne tilfælde af forsinkelse.

Thomas Frank har tidligere understreget vigtigheden af konsekvenser for at opretholde disciplinen, og nu ser det ud til, at han følger sine ord op med handling.

Ifølge Sky Sports er Yves Bissouma således tæt på en transfer, hvor prisen angiveligt ligger i omegnen af 173 millioner kroner.

Den potentielle køber er AS Roma, som ser den 28-årige midtbanespiller som den ideelle erstatning for den afgående Manu Kone.

Et salg vil ikke kun løse hovedstadsklubbens midtbaneproblemer, men også give Thomas Frank mulighed for at fuldende sin omstrukturering af truppen og sende et klart signal om, at ingen spillere er større end holdet.

I samme moment er Manor Solomon på vej ud af døren i London-klubben.

Den 26-årige israelske kantspiller har ikke fået sit gennembrud i Spurs, hvorfor han har været sendt på udleje i seneste sæson.

Faktisk havde Thomas Frank helt glemt, at han rådede over offensivspilleren ifølge Football Insider.

Den 51-årige cheftræner skulle forholde sig til bredden på kantpladserne i et interview, men Frank nævnte ikke landsholdspilleren fra Israel.

Alexander Isak smed tirsdag aften en kæmpe bombe i Newcastle – nu reagerer klubben.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce