Farvel og tak til Rasmus Højlund
Forholdet mellem Rasmus Højlund og Manchester United hænger i en meget tynd tråd.
Efter en svag Premier League-sæson, der bød på massiv modvind, er den danske landsholdsangriber nu på vej ud af døren på Old Trafford.
Uniteds nylige køb af den slovenske stjerneangriber Benjamin Sesko har angiveligt forseglet Højlunds skæbne, da han nu står over for begrænset spilletid.
Selvom danskeren tidligere har bedyret sit ønske om at blive, har han ifølge kilder nu accepteret situationen. Samtidig forlyder det ifølge Sky Sports, at Rúben Amorim ikke har i sinde af sende Joshua Zirkzee nogen steder hen.
En sand transferkrig er desuden brudt ud i Italien, hvor flere storklubber jagter Rasmus Højlund.
AC Milan har længe været favoritten til at hente Højlund, men kapløbet har taget en ny drejning, da Napoli også har meldt sig ind i kampen.
Mesterklubben fra Serie A har akut brug for en erstatning for deres stjerne Romelu Lukaku, der har pådraget sig en alvorlig skade, hvilket gør Højlund til et yderst attraktivt emne ifølge Fabrizio Romano.
Napoli ønsker i første omgang at leje danskeren, der måske kan få pustet liv i karrieren igen ved at skifte klub.
Et sommerskifte ser derfor ikke længere ud til at være et spørgsmål om “hvis”, men “når” for den 22-årige frontløber, der tidligere fik sit gennembrud i Atalanta.
Læs også: 1,7 milliarder kroner: Liverpool har nu bekræftet en vild transfer
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE














