Sesko svigtet i debut: Fans langer ud
Benjamin Sesko fik søndag sin debut i Premier League, da han spillede for klubben i 0-1-nederlaget til Arsenal på Old Trafford.
Rúben Amorims mandskab vendte tilbage til grønsværen ovenpå en skuffende sidste sæson, hvor holdet endte nummer 15.
I løbet af pre-season har klubben besøgt både Europa og USA, og det hele blev afsluttet med en sejr efter straffesparkskonkurrence mod Fiorentina.
Benjamin Sesko indtog en plads på bænken fra kampens begyndelse, hvor Rúben Amorim i stedet valgte at gøre brug af Mason Mount som falsk nier.
Men den 22-årige slovener fik lov til at komme ind fra anden halvlegs start.
Starten på United-karrieren var dog ikke nem for Sesko, der ofte manglede hjælp fra sine holdkammerater.
– Giv Sesko en chance. Skab noget for ham, skriver en bruger på X ifølge United in Focus.
– Hvis vi var startet inde med Sesko, ville det have været en anderledes historie, mener en anden.
– Skab venligst en chance til Sesko, tak, beordrer en tredje.
– Sesko har haft i omegnen af fem berøringer, siden han blev skiftet ind. Aflever nu for pokker bolden, gutter, lyder det fra en fjerde.
– De afleverer nærmest ikke bolden til Sesko. Er det sådan her, vi ønsker at spille i denne sæson, spørger en femte.
Samtidig har Rasmus Højlund reageret, efter at han blev smidt på porten. Læs mere her.














