Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onana fravalgt mod Arsenal – ikke på grund af skade

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 19:23

Manchester United tabte søndag sæsonens første kamp, da Arsenal kom på besøg på Old Trafford. Efter en målmandsfejl kom gæsterne i front, da Altay Bayindir leverede et drop. Flere mål kom der ikke i kampen, som Arsenal vandt med 1-0. Beslutningen om at droppe André Onana vækker derfor opsigt i kølvandet på kampen.

Rúben Amorim fortæller, at André Onana rent faktisk var kampklar til Arsenal-kampen, men portugiseren besluttede sig for, at han ikke havde brug for camerouneren.

Den dyre målmand blev udeladt til United-truppen, og derfor var det i stedet Altay Bayindir, der startede inde, mens veteranen Tom Heaton indtog en plads fra bænken.

29-årige Onana pådrog sig en baglårsskade tidligt i juli, og han gik derfor glip af Uniteds pre-season.

Det har været tvivlsomt, om målmanden kunne starte inde i opgøret mod Arsenal. Ifølge Amorim var Onana kampklar, men blev alligevel siet fra.

– Vi forsøger at vælge de bedste spillere til hver kamp, så i næste uge er det et nyt liv.

– Denne uge har vi valgt spillerne. Nej (han er ikke skadet, red.), han er kommet sig over sin skade, men de andre gutter gjorde det så godt i løbet af pre-season, så det er jeg nødt til at balancere, siger Amorim ifølge The Mirror.

Onana har været kædet sammen med et skifte væk fra Old Trafford denne sommer, hvor hans to år i klubben ikke er gået som håbet.

Bayindir begik dog en stor brøler i forbindelse med Arsenals føringsmål, og situationen bekymrer den tidligere United-stjerne Gary Neville:

– Det kommer til at gøre ond t på United. Målmanden er nødt til at være bedre.

– Han vil beklage sig over, at der bliver begået en forseelse mod ham, at der var en spiller foran ham, en masse skubben og pres.

– Jeg mener, at målmanden skal være stærkere, komme ud i sit felt, Saliba har ikke hænderne op, jeg tror ikke, han har gjort noget overhovedet.

– Den slipper mellem hænderne på ham. Det er helt sikkert et mål. Han er bare ikke stærk nok. Oplægget er sensationelt, og det kan de ikke håndtere, lød det fra Neville på Sky Sports ifølge Manchester Evening News.

Seneste nyt

Annonce
Annonce