Chok: United-stjerne fortryder kæmpe-skifte
Manchester United havde ikke nogen prangende 2024/25-sæson.
Det blev til en skuffende 15.-plads i Premier League, og klubben tabte tilmed Europa League-finalen, hvor man måtte sig slået af Tottenham, der vandt 1-0.
Heller ikke Real Madrid havde nogen strålende sæson, hvor man ikke formåede at forsvare titlen som vindere i La Liga eller Champions League.
Alligevel er det nu kommet frem, at en Manchester United-stjerne fortryder, at han ikke skiftede til Real Madrid, da han havde chancen for det.
Manchester United havde ikke nogen god sæson, og en af grundene til, at det ikke kørte på skinner, var franske Leny Yoro.
Meget var forventet af den unge stopper, som skiftede til Manchester United fra Lille i hjemlandet i sommeren 2024 for en overgangssum på op imod 510 millioner kroner.
Yoro blev ramt af en skade tidligt i sin United-karriere og formåede aldrig at indrette sig under Rúben Amorims system.
Det blev til 33 kampe for Manchester United, hvoraf kun 12 var fra start i Premier League.
Ifølge det spanske medie Defensa Central er spilleren selv skuffet over, hvordan debutsæsonen forløb, og han fortryder, at han ikke valgte at skifte til Real Madrid i stedet.
Los Blancos havde ellers indgået en aftale med spilleren, men klubben ønskede ikke at betale den pris, som Lille forlangte.
Manchester United dukkede i stedet op fra højre og snuppede Yoro.
Der var ellers snak om, at han kunne finde på at skifte til en fri transfer denne sommer, hvor hans kontrakt med Lille ville være udløbet, men i stedet traf han et andet valg.
Og det valg fortryder han nu. Det er dog for sent at ændre for teenageren, idet Real Madrid tidligere på sommeren hentede Dean Huijsen i Bournemouth.
Samtidig er det kommet frem, at Rasmus Højlund ikke har nogen fremtid i Manchester United. Læs mere her.
















