Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Virgil van Dijk går amok

Af Alexander Walther Petersen
16.08.2025 Kl. 14:20

Virgil van Dijk og Liverpool tog et vigtigt stik i Premier League-åbneren mod Bournemouth fredag aften.

Således vandt de forsvarende engelske mestre med 4-2 over gæsterne fra det sydengelske på Anfield, hvor en spiller fra The Reds var helt ved siden af sig selv.

En af kampens helt store hovedpersoner var Antoine Semenyo fra The Cherries, der kom på scoringstavlen to gange i opgøret.

Det var dog ikke målene, der efterfølgende har fyldt i mediebilledet denne lørdag, men derimod en forfærdelig racismesag.

En Liverpool-fan råbte nogle skældsord efter offensivspilleren i første halvleg, der gav anledning til et spilstop. Nu er politiet gået ind i sagen, mens Bournemouth-bossen Andoni Iraola raser over episoden.

Den hollandske kaptajn for Liverpool i form af Virgil van Dijk tager samtidig afstand fra racismehændelsen.

– Jeg talte med ham om det. Jeg ville vide, hvad der skete. Jeg er glad for, at myndighederne håndterer det – det er det vigtigste. Men vi støtter ham fuldt ud, indleder forsvarsspilleren ifølge The Athletic og uddyber:

– Jeg tror, at alle her ville sige det samme – det burde ikke ske. Hvis han har brug for støtte, er jeg klar til at give den.

– Det er en komplet skændsel efter min mening. Sådanne ting burde aldrig ske i verden, ikke kun i fodbold.

– Hvis vi skal være realistiske, eksisterer racisme desværre stadig, og det er problemet. Vi bliver nødt til at håndtere det, lød det fra Liverpools kulturinstitution efter sejren på Anfield.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce