Alexander Isak får sparket - det er bekræftet
En ny og dramatisk udvikling har ramt transfersagaen om Alexander Isak.
Den svenske stjerneangriber, der har været kraftigt rygtet til Liverpool, tager nu sagen i egen hånd for at tvinge et skifte igennem.
Ifølge Daily Mail-journalisten Craig Hope har Isak valgt at strejke. Det betyder, at han har nægtet at træne med Newcastles øvrige trup hele sommeren.
Dette er en direkte konsekvens af, at The Magpies tidligere på måneden afviste et Liverpool-bud på knap en milliard kroner, og de fastholder, at Isak ikke er til salg for under 1,3 milliarder kroner.
Med under tre uger tilbage af transfervinduet er situationen nu yderst anspændt – og nu rammer en vild nyhed medierne denne fredag.
Ifølge veloplyste Fabrizio Romano, der refererer til Newcastle-bossen Eddie Howe, vil Alexander Isak ikke være en del af truppen denne weekend, når den nye Premier League-sæson begynder.
Her skal klubben fra det nordøstlige England en tur til Villa Park for at møde Aston Villa i lørdagens tidlige kamp.
Premier League-dysten mod klubben fra Birmingham bliver definitivt uden den rasende Isak, der kæmper med næb og kløer for at komme væk fra Newcastle denne sommer.
Samtidigt forlyder det, at Liverpool har en hemmelig plan med henblik på at hente den svenske superstjerne. Læs mere lige her.
Den nye Premier League-sæson starter i aften. Her er det fulde TV-overblik over første spillerunde.


















